Om klinikken

Informationer om tandklinikken

Her på siden finder du relevante informationer om tandklinikken og tandlægen i Århus. Klik på linkene herunder for at finde informationer som kontaktinformationer, betaling og meget mere.



Åbningstider, parkering og ferie

 

TandlægeCenteret Clemens Torv ligger centralt placeret i Aarhus C tæt på Domkirken og Salling. Hos os kan du blive behandlet helt til klokken 18 på alle hverdage, undtagen fredage, hvor vi lukker kl 15.

Din tandlæge hos TandlægeCenteret Clemens Torv i Aarhus C rådgiver dig i forhold til dine behov. Vi giver dig den bedste kvalitet på både materialer og behandling, og vores mål er, at du kan have stærke og pæne tænder hele livet.

 

Åbningstider hos TandlægeCenteret Clemens Torv

 Mandag

 8.00 - 16.30

 Tirsdag

 8.00 - 17.30

 Onsdag

 8.00 - 16.30

 Torsdag 

 8.00 - 17.30

 Fredag

 8.00 - 14.30 

 

Telefontid på 86 135 240
Mandag til torsdag 8.00 - 16.00
Fredag 8.00 - 14.00

Parkering
Der er mulighed for at parkere i Magasins parkeringshus, i Sallings parkeringshus og ved Havnen i Aarhus C. Samt ved Navitas.

Der er gratis parkering uden for døren på vores klinik på Hasle Torv, Viborgvej 150,1, Aarhus - Klik her for at se Hasletorvs hjemmeside

 


 

Klinikken har ferielukket i uge 29 og 30.
Ved nødbehandling kontakt da tandlægevagten.

Tandlægevagt
Vores søsterklinik på Hasle Torv i Aarhus har åbent for tandlægevagt hver lørdag, søndag og helligdage i tidsrummet fra kl. 9 - 16.

Derudover kan der indtales en besked på telefonsvarer som aflyttes snarest muligt.

Tandklinikken Hasle Torv, Hasle Torv, Viborgvej 150, Aarhus V.
Klik her for at se mere om tandlægevagten i Århus

 


 

Uden for ovennævnte tidsrum henvises til Tandklinikken på BrobjergskolenFrederiks Allé 20 8000 Århus C
Klinikken ligger tæt ved Musikhuset og Rådhuset.

- - - - - - - - - -

Åbningstider:
Fredag kl. 18.00 - 21.00.
Lørdag, søndag og helligdage
kl. 10.00 - 13.00.    

- - - - - - - - - -

Telefon-tid:
Her får du får kontakt til vagthavende tandlæge. 

Fredag kl. 18.00 - 19.00.
Lørdag, søndag og helligdage
kl. 10.00 - 11.00 og kl. 12.00 - 13.00.

Telefon: 40 51 51 62

- - - - - - - - - -

Vilkårene for behandling
Man kan ikke bestille tid, men patienter der kommer i åbningstiden, bliver behandlet. 

Behandling sker mod kontant betaling.

 

Med venlig hilsen
Bine fra receptionen.

Information du bør vide

Prisoverblik: Vi tilbyder et langsigtet behandlingsprogram, der tager sigte på at sammensætte den behandling, som netop du har behov for. Målet er, at du kan have stærke og pæne tænder hele livet.

Vi rådgiver dig i forhold til dine behov, og vi giver dig den bedste kvalitet på materialer og behandling.

Vi arbejder i overensstemmelse med aftalen mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringen.

 




Afbud: Hvis du bliver forhindret i at komme til den aftalte tid, er det meget vigtigt for os, at du melder afbud hurtigst muligt. Vi vil meget gerne senest have dit afbud dagen før inden kl. 10.00 via telefonen. Så har vi mulighed for at give din tid til én på ventelisten. Afbud via e-mail skal gives 2 dage før og ikke op til en weekend- af samme årsag

Udeblivelse fra aftalt tid: En tom tandlægestol indebærer store omkostninger for os. Vi er i henhold til sygesikringsoverenskomsten berettiget til at sende en regning ved udeblivelse uden afbud. Beløbet afhænger af, hvor lang tid du fik reserveret.

 




Adresseændring m.v.: Vi beder dig venligst informere os snarest hvis du kommer ud for ændringer i dit liv. Det kan f.eks. være adresseændringer/nyt telefonnummer/email, men også tilkomne sygdomme eller ændringer i din medicin kan have betydning for din behandling, og det har vi brug for at vide for på bedst mulig vis at kunne tage hånd om dig.

 

 

Ofte stillede spørgsmål om tandklinikken i Århus

Er der elevator i opgangen?
Ja, der er elevator til klinikken på Clemens Torv fra indgangen i nr 17.

Kan der betales med Mastercard eller Mobilepay?
Nej, vi tager imod Dankort og kontant betaling

Er det muligt at få en regning delt op?
Ja, vi tilbyder en rentefri afdragsordning, og aftaler indbyrdes i hvor mange rater.

Findes der en tandforsikring?
Ja, du kan melde dig ind i Sygeforsikring Danmark, eller dansk Tandforsikring.

Er der parkeringsmuligheder?
Der er mulighed for, at parkere ved f.eks Salling eller Dokk1. Vores klinik på Hasle Torv har gratis parkering .
Link til Tandklinikken Hasle Torvs hjemmeside

Kan jeg bestille tid online?
Ja, gå ind via - Online booking - i toppen af hjemmesiden.

Skal jeg have sygesikringsbevis med?
Ja gerne, men er det mistet så finder vi ud af det.

Kan jeg få et girokort med?
Ja

Er der mulighed for en akut tid, hvis man ikke er patient ved jer i forvejen?
Ja, blot ring 86 135 240 eller 86 13 91 66

Har i et kundetoilet?
Ja, for enden af gangen til venstre.

Hvad koster en tandblegning?
En blegning i over- og undermund koster 2500.-


Jeg vil gerne have rettet mine tænder, hvilken behandling skal jeg vælge?
Vi har behov for at se dig til en gratis forundersøgelse på klinikken, så vi kan vurdere om det skal være Inman Aligner, som er en aftagelig bøjle, men som kun retter de 4 forreste tænder. Eller det skal være Litewire, som kan rette de 6 forreste og som er en hvid fast bøjle.
Læs mere om tandregulering i Århus - klik her

Hvor mange tandlæger/tandplejere har i?
Vi har 4 tandlæger og 4 tandplejere.

Laver i stadig Implantat behandling? 
Ja, det gør vores tandlæge Jan Kerstein.

Hvorfor bruges sølvfyldninger ikke mere?
Iflg. Sundhedsstyrelsen må sølvamalgam ikke bruges mere af sundhedsmæssige og miljømæssige årsager.

Holder plastfyldninger bedre end sølvfyldninger?
Hvis det rigtige bindingssystem bruges og der anvendes en plast der er gennemtestet og slidstærk er plast bedre end sølvamalgam.

Hvorfor sidder der mad fast mellem tænderne?
Typisk er det fordi der er afstand mellem tænderne eller fyldninger. Hvis fyldningerne ikke er lavet ordentligt med de rigtige matricer og kontaktpunkter, presses der mad ned mellem tænderne. Det generer, og øger risikoen for caries/huller i tænderne og tandkødsbetændelse samt parodontose.

Findes der billige tandlæger?
Pris og kvalitet følges ad. Hvis der anvendes gennemtestede materialer i de rigtige hænder holder fyldninger, kroner osv længere.

Findes der billige implantater?
Ja, hvis der bruges uoriginale dele er det billigere. Holdbarheden er væsentligt forringet, da uoriginale implantater, abutment og kroner ikke passer så godt sammen og dermed er risikoen for indtrængen af bakterier forøget. Der ses også højere forekomst af betændelsestilstande i tandkødet og knoglen omkring implantatet.

Findes der billige kroner?
Ja, hvis der bruges nikkel eller crom/cobolt istedet for højædel guldlegering er det billigere. Ulempen er manglende præcision og dermed øget risiko for caries og porcelænsfraktur.

Er porcelænskroner gode?
Ja, hvis de anvendes rigtigt. Rene porcelænskroner/fuldkeramiske kroner er flotte og anvendes ofte til fortænder hvis det er muligt.

Anbefaler i El-børste?
Ja, den er mere effektiv end en manuel børste da den børster med mange flere bevægelser end en almindelig børste. Derudover er den også mere skånsom da den børster med roterende bevægelser.

Virker det mundskyl man kan købe i supermarkederne?
Nej, mundskyl fjerner ikke bakterier, de skal fjernes ved grundig tandbørstning suppleret med tandtråd eller mellemrumsbørste.

Hvorfor skal der krone på rodbehandlede tænder?
Ved en rodbehandling fjernes tandens nerve og derved mistes blodforsyningen til tanden. Den bliver mere skrøbelig og knækker nemmere. En krone overdækker tanden og beskytter den.

Kan parodontose helbredes?
I de fleste tilfælde kan man standse parodontose med en parodontosebehandling og god mundhygiejne. For at holde det stabilt kræver det hyppige kontroller og tandrensninger.

Er der noget tandpasta i anbefaler? 
Den vigtigste ingrediens i tandpasta er fluor, som forebygger huller i tænderne. Har man sart tandkød eller får man ofte blærer er Zendium et godt valg.

Hvad kommer tandsten af? 
Tandsten er mineraler fra vores spyt, som sætter sig på tænderne - ofte mest i underkæben, da vi har mest spyt der.

Hvilken tandbørste skal jeg bruge?
Vi anbefaler altid El-tandbørste eller alm. blød tandbørste. Medium eller hård er ofte alt for hårde ved tandkødet og får det til at trække sig tilbage.

Hvorfor har jeg dårlig ånde?
Dårlig ånde kommer typisk når vi ikke renholder mellem tænderne eller på tungen. Bakterier og madrester danner en svovlforbindelse, som giver dårlig smag/lugt. Almindelig tandbørstning fjerner ikke bakterier/madrester i mellemrummene, her er der behov for enten tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikker.

Hvorfor skal jeg have taget røntgenbilleder og er det ikke dyrt? 
Vi bruger røntgen i vores undersøgelse, når vi ser efter huller og parodontose. Flere ting kan vi ikke se direkte i munden, men først på et røntgenbillede, f.eks huller mellem tænderne og under fyldninger. Et sæt røntgenbilleder koster 197 kr, er du medlem af "Danmark" får du halvdelen tilbage.

Informationsskrivelse

Pr. 1.4.2015 er der kommet en ny overenskomst mellem det offentlige og tandlægerne.

Det betyder, at alle nu skal inddeles i grønne, gule eller røde blokke, alt efter om man har aktiv sygdom eller ej.

Der er kommet nye betegnelser for undersøgelserne og paradentosebehandling. Priser på tandlægeydelser er ens over hele landet for følgende ydelser:

• Undersøgelser
• Tandrensninger
• Paradentose-behandling
• Røntgenbilleder
• Små plastfyldninger
• Individuel forebyggende behandling
• Forebyggelse af rodbehandling
• Tilskud til rodbehandlinger
• Tilskud til operationer

Derimod er kvaliteten meget varierende.

Hos TandlægeCenteret Skt Clemens Torv og Tandklinikken Hasle Torv i Aarhus bruges der udelukkende de bedste og gennemtestede materialer af dansk veluddannet personale.

Vi er 4 tandlæger, 4 tandplejere og 9 klinikassistenter, der hver især har vores særlige kompetencer, der sikrer dig den bedst mulige kvalitet i behandlingen. Vi har alle stor erfaring med de behandlinger vi foretager og bruger udelukkende de bedste materialer.

Som patient/kunde hos os har du en fast tandlæge og tandplejer.

Hvis der skal laves noget specielt fx. rodbehandling er det Per Skov og Malene Halliday Lykkegaard der har særlig kompetence i dette område. Kirurgi er ved Jan Kerstein, mens Jens Nyborg tager sig af proteser. Dette er for at sikre den bedst mulige behandling af den mest kvalificerede tandlæge. Det samme foregår på sygehuse, hvor hjertelægen ser på hjertet og ortopædkirurgen ser på hoften der skal skiftes.

Vi modtager henvisninger fra andre tandlæger til operationer og rodbehandlinger.

En plastfyldning er ikke bare en plastfyldning.

Kvaliteten/tætheden/holdbarheden af plastfyldninger afhænger af en lang række ting: Behandlerens erfaring er af stor betydning og vi har alle stor erfaring med plastfyldninger.

Bindingssystemet (limen), der anvendes. En billig lim (1 faset system) giver en dårlig binding og bruges af flere, da det er hurtigt og billigt , mens en god lim (3 faset system) giver en god binding.

Kvaliteten af matricen der anvendes. Nødvendigt at der bruges kile og tæt matrice for at fyldningen er tæt- ellers kan der komme bakterier ind og give caries.

Fyldningen er tæt i bunden/ved tandkødet ved brug af flydende plast, der lukker små revner/spalter. En kvalitetsfyldning koster lidt mere i starten, men holder meget længere og dermed langt billigere på sigt og rodbehandling og kronebehandling forebygges.

En undersøgelse er ikke bare en undersøgelse:
En grundig undersøgelse af veluddannet og erfarent personale giver et overblik over hele munden og forebygger fremtidige skader og udgifter. Her vil du få råd og vejledning til at holde dine tænder rene og velfungerende.

Paradentose kan forebygges og behandles af vores specialuddannede tandplejere. Instruktion, grundig rensning og evt laserbehandling kan forebygge og bekæmpe paradentose og løse tænder.

Et tandimplantat er ikke bare et tandimplantat. Der er stor forskel på kvaliteten og operatørens færdigheder. Tætheden af komponenterne, bindingen til knoglen, modstandsdygtigheden overfor paradentose/bakterier er meget forskellige. Det er kun lidt dyrere med kvalitets implantater, men stor forskel på holdbarheden.

En tand-krone er ikke bare en krone. Der er stor forskel på holdbarheden, præcisionen, allergivenligheden (=ingen nikkel i kronerne) og farven, alt efter hvilket materiale/kvalitet der vælges. Vi vil altid guide dig til den bedste og billigste løsning, så du får den bedste kvalitet for pengene.

Du kan få rettet dine tænder med Inman Aligner eller LiteWire på 4-6 måneder. Se før og efter billeder af tandretning - Klik her.

Vi har et fagligt højt niveau og håber, at vi kan leve op til dine forventninger og sikre dig flotte sunde tænder hele livet.

Med venlig hilsen TandlægeCenteret
Skt Clemens Torv 15, 2 i Aarhus.

Telefon 86 135 240

TandlægeCenteret Clemens Torv
Skt. Clemens Torv 15, 2. tv.
8000 Aarhus C.
Tlf. 86 135 240
E-mail: info@clemenstand.dk
Følg os på Facebook

Åbningstider:
Mandag 8.00 - 16.30
Tirsdag 8.00 - 17.30
Onsdag 8.00 - 16.30
Torsdag 8.00 - 17.30
Fredag 8.00 - 14.30